Nem Laksetærte med Broccoli og Spinat

Denne tærte ryger nemmere ned hos ungerne hvis den bliver præsenteret som “Shrek-tærte”… Den gik rent ind herhjemme 🙂

 

Ingredienser

1 stk fuldkornstærtebund (der kan spares kalorier ved at lave den selv... :-) )
2 stk ferske laksestykker
2 håndfulde spinat
1 lille hoved broccoli
4 æg
en smule salt og peber

Fremgangsmåde

Tryk tærtedejen ud i dit tærtefad og sæt den i ovnen ved 160 grader imens de resterende ingredienser gøres klar. Skyl spinat og broccoli og blend i minihakker eller foodprocessor til det er findelt. Slå æggene ud og bland med grøntsagerne. Skær skindet fra laksen og skær laksen i tern på ca 1x1 cm. Tag bunden ud af ovnen og fordel laks og æggemassen på bunden.

Sæt i ovnen og bag i ca 30 minutter el. til æggemassen er fast.

Velbekomme!

Stor beskidt bøf med brocollisalat og hjemmelavede pommes

Ingredienser

2 store beskidte bøffer - de største du kan finde hos slagteren

1 lille broccoli
1-2 forårsløg
en lille håndfuld kogte rugkerner

yoghurt naturel
sennep
en klat honning
evt. en smule nigellafrø (jomfru i det grønne)

1 stor bagekartoffel

Fremgangsmåde

Tænd for grillen og ovnen. Skær bagekartoflen i store stænger og pensl dem i en smule olie inden de lægges på en bageplade i ovnen. Når grillen er brændvarm steges bøfferne hårdt på begge sider inden der skrues ned for varmen og de steger færdig.. Skær toppen af broccolien i små buketter og kog dem ganske kort. Stokken af broccolien rives fint på et rivejern eller en juliennejern. Lav en dressing af yoghurt, en smule sennep og honning samt nigellafrø og bland det sammen med de afkølede broccoli..

Spicy thairet med oksestrimler

Ingredienser

250g oksekød med lav fedtprocent
et bundt forårsløg
en god håndfuld sukkerærter
2-3 store gulerødder
en stump ingefær
en frisk rød chili (styrke efter smag)
2-3 fed hvidløg
en kop grøntsagsboulion (fra terning)
ris eller nudler som tilbehør
en smule soya

Fremgangsmåde

Sæt risene over og kog dem i 15 minutter til de er møre. Vask og rens gøntsagerne og skær forårsløg og gulerødder i tynde strimler. Hak hvidløg, ingefær og chili helt fint. Skær sukkerærterne i mundrette stykker. Skær oksekødet i strimler og lynsteg det i en smule olie og vend det i soya og boulion og tag kødet af panden. Lynsteg alle grøntsagerne (forårsløg, gulerødder, sukkerærter, hvidløg, ingefær og chili) og bland kødet i efter et par minutter. Smag til og servér retten med de kogte ris.

Bøf med urter og stegte grøntsager

Ingredienser

250 g hakket oksekød med lav fedtprocent
et lille løg
en lille håndfuld timianblade og persille
500 g små vaskede kartofler
1 spsk smør
en håndfuld gulerødder
1 mellemstort rødløg

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca 20 min. Rør farsen med hakket løg og fint hakkede krydderurter og steg på panden en smule smør. Imens bøfferne steges skæres grøntsagerne i lange stave og steges 5-6 minutter i en god olie. Krydr grøntsagerne med salt og peber, og evt en smule overskydende krydderurter.

Svensk pølseret – på den sunde måde

Ingredienser

et stort løg
en lilel klat smør
250g røgede pølser med 80-90% kødindhold
1 tsk paprika
1 tsk karry
en lille dåse koncentreret tomatpuré
en klat ketchip
1 dl mælk
Purløg el persille
en lille smule kartofler

Fremgangsmåde

Start med at skære kartoflerne i skiver og kog dem i letsaltet vand i 8-10 min. Hak løget groft og svits løget i smørret sammen med pølserne, der er skåret i skiver. Efter et par minutter tilsættes paprika og karry og det hele røres sammen. Bland i en beholder ved siden af mælk med tomatpuré, ketchup, salt og peper og rør det i retten. Når kartoflerne er ved at være møre hældes vandet fra kartoflerne og de røres forsigtigt i pølseretten. Anret på 2 tallerkener og drys med frisk purløg eller persille

Kefethes med fetasalat

Kødfars:
250 g hakket kalv/svin
et lille løg
masser af hvidløg
en lille håndfuld persille, oregano og mynte
en mellemstor tomat
et helt æg
Salat:
en stor håndfuld grøn salat eller baby leaves
2 mellemstore tomater
rød peberfrugt
en halv agurk
50 g fetaost i tern

Bland alle ingredienserne til kødfarsen og form små frikadeller med en spiseske i håndfladen. Steg frikadellerne i en god olie til de er gennemstegte uden at de brænder på. Imens frikadellerne kan du gøre salaten klar. Sådan – nem og sund aftensmad 🙂

 

Grøn juice med et kick

Efter at have set Fat, Sick and Nearly Dead på Netflix fik jeg pludselig et helt andet forhold til juice – og jeg suste ud og købte en Wilfa Juicemaster 🙂 Denne juice er den, som Joe Cross primært drikker under hans 60 dages juicekur – og jeg er også blevet ret vild med den.

Ingredienser

en halv agurk
to stilke bladselleri
et æble
3-4 blade grønkål
en halv økologisk lime
1-2 cm ingefær

Fremgangsmåde

Send det hele igennem din juicer og nyd en ond men virkelig frisk og lækker, grøn juice! Hvis du har en slow-juicer kan du med fordel lade skallen sidde på limen, for en endnu kraftigere limesmag.

Cremet grøn suppe med broccoli og kartofler

Ingredienser

1 grofthakket løg
1 lille klat smør
2-3 store kartofler
2 boulionteringer (kylling eller grønt)
1 stor broccoli
1 liter vand
2dl mælk

Fremgangsmåde

Svits løgene kort i smøret og tilsæt herefter karfoflerne skåret i små tern. Lad kartofler og løg svitse i 1-2 minutter og tilsæt vand og boulionterninger og lad det hele koge op under låg i ca 10 minutter. Skyl og skær broccolien i små stykker - husk stokken - og tilsæt det til suppen og lad det koge i 5-7 minutter til broccolien er mør. Blend suppen med en stavblender og tilsæt mælken hvorefter suppen koges op en sidste gang. Pynt evt. med en lille smule stegt bacon eller lufttørret skinke og servér - velbekomme!

Lynstegte grøntsager med svinestrimler og grøn karry

Ingredienser
200g svinekød i strimler
1 stor gulerod
En stor håndfuld bønner
1-2 forårsløg
1 peberfrugt (valgfri farve)
Grøn karrypasta

Fremgangsmåde
Opvarm en smule god olie i en gryde og rør grøn karrypasta i efter smag (1-2 tsk). Svits svinekødet i blandingen til det har skiftet farve. Tilsæt snittede de grøntsager og lad dem stege med i 1-2 min. Hvis du har lyst til en smule mere sauce kan du tilsætte enten mælk eller kokosmælk til retten inden den serveres med f.eks. nudler eller ris.

Laks i hvidvinssauce med spinat

Ingredienser

Et godt stykke laksefilet uden skind
Et lille løg
En slat hvidvin
2 fed hvidløg
En smule mælk
En smule vand
Lidt citronsaft
En god håndfuld frisk spinat

Fremgangsmåde

Svits finthakket løg og presset hvidløg kort i en gryde og tilsæt hvidvin til bunden er dækket – lad det koge lidt ind. Tilsæt herefter vand og mælk og lade det koge en smule ind, ca. 1-2 min. Tilsæt nu laksen i store terninger og lad dem koge med i 1-2 min før spinaten lægges i gryden. Pas må med at røre for meget rundt nu, da det kan splitte laksen helt ad. Når spinaten er faldet sammen røres retten forsigtigt sammen og der smages til med salt og peber. Servér retten med en smule frisk pasta og masser af frisk grønt som tilbehør.