Jeg elsker simpelthen min foodprocessor – den kan på 30 sekunder omdanne gulerødder, spidskål, agurk og peberfrugt til en lækker tung salat – tilsæt nogen majs og ærter og gør salaten endnu mere indbydende…
På billedet serverer jeg salaten med en dressing af skyr, ketchup, paprika salt og peper samt kyllingelår – men salaten kan sådan set sagtens stå for sig selv uden kød.
Ingredienser
200g gulerod
200g agurk
100g ærter
100g spidskål
100g majs
1 peberfrugt
1 dl skyr
krydderier til dressingen efter ønske
4 store kyllingelår
Fremgangsmåde
Sæt kyllingen i ovnen imens du skærer grøntsagerne groft. Rør skyr med krydderier efter eget ønske - det kunne f.eks. være dild, hvidløg, eller en blanding af paprika, salt peber og ketchup. Server rigeligt salat sammen med kyllingen - eller lav så meget salat, at du kan undvære kødet.
Nu har jeg været igang med min kostomlægning / livsstilsændring i 2 uger – jeg har det fantastisk! Dagene flyver bare afsted, og motivationen er helt i top!
Og det gør det bestemt ikke mindre motiverende, at der til morgen stod minus 2.0 kg på vægten hvilket giver et samlet vægttab på 4.0 kg på kun 2 uger!
Jeg elsker mine løbeture og min aftentræning – og jeg elsker alt den lækre mad som jeg skal spise – det er kort sagt skønt at have fået styr på min livsstil igen!
De sidste 2 uge har jeg løbet mere end 21 km og trænet fast hver anden aften – og det vil jeg uden tvivl fortsætte med.
Jeg krydser fingre for at vægttabet fortsætter med samme tempo lidt endnu, men jeg ved godt, at jeg ikke kan blive ved med at tabe 2 kg om ugen 🙂
Jeg kan lige så godt sige det med det samme – jeg ELSKER persillesovs – og jeg ELSKER at det ikke er et problem at spise persillesovs selvom man er i gang med et vægttab – det skal bare laves på den rigtige måde!
Ingredienser
300g kyllingefars
En smule hakket persille
1 æg
1 fed hvidløg
2 spsk. rasp
5-6 gulerødder
Et lille æble
1 appelsin
500g nye danske kartofler
2 dl mælk
1 dl kogevand fra kartoflerne
Rigeligt med persille
En smule mel til jævning
Fremgangsmåde
Rør kyllingefarsen med presset hvidløg, persille, æg og rasp og form små frikadeller med en ske, som steges 8-10 min ved middel varme til de er gennemstegte. Imens koges kartoflerne i let saltet vand til de er helt møre – husk at gemme vand fra kartoflerne til persillesovsen. Riv æble og gulerod groft og vend det med saften fra appelsinen. Rør mel ud i en smule mælk til melet er opløst og tilsæt herefter resten af mælken samt 1 dl kogevand fra kartoflerne. Kog op og lad sovsen koge i mindst 5 minutter uden at den brænder på. Jævn yderligere hvis nødvendigt. Tilsæt persillen lige inden servering. Velbekomm
Som så mange andre, der kæmper med overvægt, så har jeg haft et seriøst afhængighedsforhold til sukker. Derfor besluttede jeg, at jeg ikke bare ville kvitte sukker, men også sødestoffer – men hvorfor nu det, når der er så mange ”slankende” light-produkter?
For det første, så satte jeg mig for at læse lidt om hvordan sukker påvirker kroppen. Sukker er virkelig en synder når det kommer til den generelle sundhed. Sukker kan være årsag til både hjerteproblemer, sukkersyge, overvægt, dårligt imunsystem, tandskader – og sidst men ikke mindst en afhængighed, der på nogle punkter kan sidestilles med narkotikaafhængighed(!)…
Kroppen ELSKER sukker – eller den tror at den elsker sukker… Når man giver kroppen sukker, så skriger den kort tid efter på mere sukker, og de syntetiske sødemidler har desværre lidt af den samme effekt, da kroppen stadig tror, at det er sukker den får.
Efter at have været sukkerfri i snart 14 dage kan jeg allerede mærke at min lyst og trang til sukker er langt, langt lavere, hvilket er SKØNT!
Det kan dog blive utroligt trist, at leve et liv helt uden søde sager, så jeg praktiserer, at anvende gode, alternative kilder til sødestof i meget begrænsede mængder, for at holde kroppens cravings efter sukker nede.
Nogle gode kilder til sødestof kan være, det naturlige sødemiddel stevia, en god honning eller endda blot modne bananer. Brug sødestofferne i begrænsede mængder i f.eks. bagværk, deserter eller snacks – så kan du stadig holde sukkerafhængigheden i skak 🙂
Her kommer en super nem opskrift, som et er et hit hos både børn og voksne herhjemme 🙂
Ingredienser
300g lys fisk
1 æg
3-4 gulerødder
en håndfuld slikærter
100g perlebyg
50g rasp
paprika, salt og peber
Dressing:
1 dl yoghurt
paprika, salt og peber
Fremgangsmåde
Sæt vand over til perlebyggen og kog den i max 20 min hvorefter den tages af varmen. Skær fisken i stave og vend dem først i æg og herefter i rasp blandet med paprika, salt og peber. Steg de panerede fiskepinde på panden i 6-7 minutter. Kog imens gulerødder og slikærter i 3-4 minutter til de har ”bid”. Lav en dressing af yoghurt, paprika, salt og peber og server de varme fiskepinde med kogte grøntsager og perlebyg med paprikadressing – velbekomme!
Tilbage i 2008 rejste min kæreste og til Vietnam, hvor vi på 17 dage rejste tværs gennem Vietnet fra nord til syd. Det var en fantastisk tur hvor vi begge forelskede os i den Vietnamesiske ret Phở (udtales Føh)
Ingredienser
Suppe:
1 stilk citrongræs
1 lille stykke ingefær
8 dl vand + oksebouillon
en lille håndhold thai basilikum
Fyld til suppen:
250 g oksekød
en lille håndfuld bønnespirer
en lille håndfuld sukkerærter
1 porre
en lille squash
2 ”mørke” champignon
Nudler
Fremgangsmåde:
Sæt vand over til nudlerne og bring vandet til suppen i kog sammen med citrongræs og ingefær i tynde skiver og oksebouillon. Kog suppen i mindst 15 minutter og fisk citrongræs og ingefær op af gryden og tilsæt hakket thaibasilikum og oksekød og lad gryden stå på meget lav varme et par minutter. Imens kødet trækker skæres squashen i små tern, sukkerærterne skæres i mundrette stykker og porren skæres i tynde skiver. Skær champignon i små både og tilsæt dem suppen sammen med de andre grøntsager og kog suppen op et par minutter. Når kødet er gennemstegt tilsættes spirerne og retten tages af varmen. Anret nudlerne i en skål og hæld suppen over nudlerne og pynt med en smule af det overskydende grønne.
Velbekomme!
Endnu en inspirations-blogpost: Dagens frokost stod på lækker timiankrydret kylling med ovnstegte kartofler.
Den grønne salat bestod af blandede spæde salater og iceberg. Vandmelonsalaten bestod af vandmelon, agurker, rødløg og solsikkekerner og – mums!
Så kom grillen endelig i brug igen – i dag grillede vi lækre laksesteaks og serverede med en nem broccolisalat.
Ingredienser
2 stykker fersk laks
1 lille broccoli
1-2 forårsløg
en lille håndfuld kogte rugkerner
yoghurt naturel
sennep
en klat honning
evt. en smule nigellafrø (jomfru i det grønne)
Fremgangsmåde
Tænd for grillen og læg laksen med skindsiden nedad på grillen i 8-10 minutter til den er svagt lyserød indeni. Skær toppen af broccolien i små buketter og kog dem ganske kort. Stokken af broccolien rives fint på et rivejern eller en juliennejern. Lav en dressing af yoghurt, en smule sennep og honning samt nigellafrø og bland det sammen med de afkølede broccoli. Pynt med rugkerner og servér sammen med den stegte laks - velbekomme!
Dette er ikke som sådan en opskrift, men blot lidt inspiration til en anderledes frokost 🙂
I dag til frokost fik jeg en lille portion chili con carne med en MASSE bønner og gulerødder i. Som tilbehør fik jeg to grønne salater: Én med iceberg, rucolasalat, agurker og friske ærter – og en anden med hakket hvidkål, purløg, soltørrede tomater samt friske tomater – lækkert og mættende!