Grov salat med skyrdressing og kyllingelår

Jeg elsker simpelthen min foodprocessor – den kan på 30 sekunder omdanne gulerødder, spidskål, agurk og peberfrugt til en lækker tung salat – tilsæt nogen majs og ærter og gør salaten endnu mere indbydende…

På billedet serverer jeg salaten med en dressing af skyr, ketchup, paprika salt og peper samt kyllingelår – men salaten kan sådan set sagtens stå for sig selv uden kød.

 

Ingredienser

200g gulerod
200g agurk
100g ærter
100g spidskål
100g majs
1 peberfrugt
1 dl skyr
krydderier til dressingen efter ønske
4 store kyllingelår

Fremgangsmåde

Sæt kyllingen i ovnen imens du skærer grøntsagerne groft. Rør skyr med krydderier efter eget ønske - det kunne f.eks. være dild, hvidløg, eller en blanding af paprika, salt peber og ketchup. Server rigeligt salat sammen med kyllingen - eller lav så meget salat, at du kan undvære kødet.

Kyllingefrikadeller med råkostsalat og sund persillesovs

Jeg kan lige så godt sige det med det samme – jeg ELSKER persillesovs – og jeg ELSKER at det ikke er et problem at spise persillesovs selvom man er i gang med et vægttab – det skal bare laves på den rigtige måde!

Ingredienser

300g kyllingefars
En smule hakket persille
1 æg
1 fed hvidløg
2 spsk. rasp

5-6 gulerødder
Et lille æble
1 appelsin

500g nye danske kartofler

2 dl mælk
1 dl kogevand fra kartoflerne
Rigeligt med persille
En smule mel til jævning

Fremgangsmåde

Rør kyllingefarsen med presset hvidløg, persille, æg og rasp og form små frikadeller med en ske, som steges 8-10 min ved middel varme til de er gennemstegte. Imens koges kartoflerne i let saltet vand til de er helt møre – husk at gemme vand fra kartoflerne til persillesovsen. Riv æble og gulerod groft og vend det med saften fra appelsinen. Rør mel ud i en smule mælk til melet er opløst og tilsæt herefter resten af mælken samt 1 dl kogevand fra kartoflerne. Kog op og lad sovsen koge i mindst 5 minutter uden at den brænder på. Jævn yderligere hvis nødvendigt. Tilsæt persillen lige inden servering. Velbekomm

Sunde fiskepinde med perlebyg

Her kommer en super nem opskrift, som et er et hit hos både børn og voksne herhjemme 🙂

Ingredienser

300g lys fisk
1 æg
3-4 gulerødder
en håndfuld slikærter
100g perlebyg
50g rasp
paprika, salt og peber

Dressing:
1 dl yoghurt
paprika, salt og peber

Fremgangsmåde

Sæt vand over til perlebyggen og kog den i max 20 min hvorefter den tages af varmen. Skær fisken i stave og vend dem først i æg og herefter i rasp blandet med paprika, salt og peber. Steg de panerede fiskepinde på panden i 6-7 minutter. Kog imens gulerødder og slikærter i 3-4 minutter til de har ”bid”. Lav en dressing af yoghurt, paprika, salt og peber og server de varme fiskepinde med kogte grøntsager og perlebyg med paprikadressing – velbekomme!

 

 

 

Grillet laks med broccolisalat

Så kom grillen endelig i brug igen – i dag grillede vi lækre laksesteaks og serverede med en nem broccolisalat.

Ingredienser

2 stykker fersk laks

1 lille broccoli
1-2 forårsløg
en lille håndfuld kogte rugkerner

yoghurt naturel
sennep
en klat honning
evt. en smule nigellafrø (jomfru i det grønne)

Fremgangsmåde

Tænd for grillen og læg laksen med skindsiden nedad på grillen i 8-10 minutter til den er svagt lyserød indeni. Skær toppen af broccolien i små buketter og kog dem ganske kort. Stokken af broccolien rives fint på et rivejern eller en juliennejern. Lav en dressing af yoghurt, en smule sennep og honning samt nigellafrø og bland det sammen med de afkølede broccoli. Pynt med rugkerner og servér sammen med den stegte laks - velbekomme!

Lakseburger med “kartoffelbøf” og avocado

Så er det tid til en lækker burger, som du kan spise med rigtig god samvittighed!

Ingredienser

2 store, flade fuldkornsboller
1 moden avodado
2 håndfulde frisk spinat
2 kartofler
200g røget laks
100g sukkerærter
en håndfuld frisk persille
to kviste dild

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader, så du kan varme bollerne lige inden de serveres. Skær kartoflerne i små stykker og kog dem til de er gennemkogte i en gryde med en smule salt. Skold imens sukkerærterne og hak dem fint sammen med persillen. Skrab avokadoen ud med en ske og mos den groft. Når kartoflerne er færdige moses de til en "fars" sammen sukkerærter og persille samt lidt salt og peber. Farsen formes til 2 runde bøffer. Varm og flæk nu bollerne og smør avocado på alle 4 halvdele. Læg et godt lag frisk spinat på underbollerne sammen med en "kartoffelbøf". Læg nu 100g laks i burgeren, pynt med lidt dild og læg "låget" på.

Glæd dig, den smager fantastisk!!!

Nemme, hurtige tortilla wraps med oksekød

I dag stod den på hurtig aftensmad – det tager kun 20 minutter fra varerne tages ud af køleskabet til maden står på bordet!

Ingredienser

300 g hakket oksekød med lad fedtprocent
1½ dl græsk yoghurt
1 løg
1/2 hoved icebergsalat
2 tomater
½ tsk spidskommen
1-2 tsk karry
salt og friskkværnet peber
4 store tortilla wraps

Fremgangsmåde

Skær løgene i tynde både og svits dem i olie i en gryde i 4-5 minutter så de bliver bløde uden at tage farve. Tilsæt herefter oksekød og steg et par minutter. Når kødet har taget farve tilsættes karry og der steges videre et par minutter til kødet er gennemstegt. Herefter lægges der låg på og der slukkes for varmen. Rør spidskommen i yoghurten og smag til med salt. Hak tomaterne og skær salaten i tynde strimler. Varm 4 totilla wraps i ovnen i 1-2 minutter, hvorefter de smøres med yoghurten, fyldes med kød og grøntsager og rulles stramt til 4 lækre tortilla wraps. Velbekomme!

Kylling i kokosmælk med squash i karrysauce – Nem og hurtig opskrift

Nu kan du lave en lækker og sund aftensmad på kun 25 minutter. Læs her hvordan.

Ingredienser

300g kylling, inderfilet
1 frisk chili - styrke efter behag
frisk ingefær
1,6 dl kokosmælk
1dl Boulion (f.eks 0.5 boulionterning + 1 dl vand
1 stor squash
karry

Fremgangsmåde

Kog risene i ca 12 minutter imems du klargør resten af retten

Hak chilien fint (uden kerner) og riv ingefæren og rist karry, chili og ingefær ganske kort inden du lægger kyllingen på panden. Brun kødet af på begge sider. Hæld groft hakket squash på panden sammen med kokusmælk og boulion og lad det hele koge til kyllingen er gennemstegt.

Smag til og servér - du kan enten spise retten som suppe med risen som tilbehør, eller du kan bruge retten som sauce til dine ris. Velbekomme!

Thai Fiskefrikadeller, sauterede grøntsager og ris

Ingredienser

300 g torskefars
Rød karrypasta efter smag
En smule ingefær - revet
1 spsk kokosmælk light
En god håndfuld purløg

hvidløg efter behag (1-2 fed)
revet ingefær
1 mellemstort rødløg
½ fintrevet spidskål
½ dl kokosmælk light
1 spsk citronsaft

200 g ris

Fremgangsmåde

Sæt først risene over og kog dem til i ca 12 minutter

Rør torskefasen med karrypastaen, ingegær, kokosmælk og purløg og form små frikadeller med en ske. Steg dellerne på panden i 6-7 minutter på hver side ved middel varme

Imens dellerne steger hakker fi hvidløget fint, skærer rødløget i tynde både og strimler spidskålen fint. Varm først en smule olie i en wok sauter herefter alle grøntsagerne indtil kålen falder sammen. Tilsæt kokosmælk og kog op.

Færdig! Du kan nu nyde din lækre thai-inspirerede fiskefrikadeller med sauterede grøntsager og ris til.